Påskens skyggesider: kaninerne der bliver glemt

Hvert år, når påskeferien er slut og hverdagen vender tilbage, sker der noget hjerteskærende på dyreinternaterne rundt om i Warszawa. Hundredvis af kaniner bliver forladt — de samme dyr, der få uger forinden blev givet som søde påskegaver til børn og familier.

Det er et mønster, som gentager sig år efter år, og som personalet på internatet ved Paluchu kender alt for godt. Problemet er ikke nyt, men det vokser støt.

Kaniner er ikke legetøj — men de bliver behandlet som sådan

Mange mennesker anskaffer sig en kanin til påske uden at tænke over, hvad det egentlig indebærer. En kanin kan blive op til 10-12 år gammel og kræver daglig pleje, særlig kost, plads til at bevæge sig og regelmæssige besøg hos dyrlægen.

Når den umiddelbare begejstring hos børnene har lagt sig — og det sker som regel hurtigt — er det de voksne, der sidder tilbage med ansvaret. Og det ansvar vælger alt for mange at løbe fra.

Tallene fra internatet på Paluchu

Internatet ved Paluchu i Warszawa er et af de største dyreinternat i Polen. Efter hver påske registrerer de en markant stigning i antallet af afleverede og fundne kaniner.

I ugerne umiddelbart efter påske stiger tilgangen af kaniner betydeligt sammenlignet med resten af året.
Mange dyr afleveres uden oplysninger om alder, sundhedstilstand eller tidligere pleje.
En del kaniner efterlades simpelthen i parker eller på gader — uden mad, vand eller beskyttelse.
Vilde kaniner, der er vant til menneskelig kontakt, har meget svært ved at klare sig selv i naturen.

Hvorfor er netop kaniner så udsatte?

Kaniner betragtes fejlagtigt som et nemt og billigt kæledyr. I virkeligheden er de sociale, følsomme dyr med komplekse behov, der hverken trives alene eller i for små bure.

De er ikke særligt glade for at blive løftet og holdt — noget børn naturligvis elsker at gøre. Det skaber frustration hos dyret og skuffelse hos barnet, og resultatet er alt for ofte, at kaninen ender på et internat.

Hvad gør internatet for at hjælpe?

Personalet på Paluchu arbejder hårdt for at finde nye, ansvarlige ejere til de forladt dyr. Det kræver tid, ressourcer og frivillige hænder.

Alle dyr bliver undersøgt af dyrlæge ved ankomsten.
Kaniner, der er syge eller skadede, får behandling, inden de kan adopteres.
Potentielle adoptanter gennemgår en samtale for at sikre, at de er forberedte på ansvaret.
Internatet arrangerer oplysningskampagner, særligt i perioden op til påske.

Tænk dig om, inden du giver et dyr i gave

Budskabet fra dyreinternaterne er enkelt og utvetydigt: Et levende dyr er aldrig en passende impulsgave. At anskaffe sig et kæledyr bør være en gennemtænkt beslutning, som hele familien er med i — ikke en påskesurprise med en sløjfe om halsen.

Hvis dit barn ønsker sig en kanin, så brug tiden inden påske på at læse op på deres behov, besøge et internat og tale ærligt om, hvad det kræver. Først da giver det mening at tage skridtet.

Overvej adoption frem for køb

På dyreinternaterne sidder der allerede tusindvis af dyr, der venter på et nyt hjem. At adoptere en kanin fra et internat er ikke blot en god gerning — det er den mest ansvarlige måde at blive kæledyrsejer på.

Du får et dyr, der er vurderet af fagfolk, og du frigør en plads til et andet dyr i nød. Det er en win-win for alle parter — undtagen måske for dem, der sælger påskegaver i butikkerne.