Grønne papegøjer i danske byer: hvor kommer de fra, og udgør de en trussel?

Vilde papegøjer har slået sig ned i europæiske byer

Det lyder som en eksotisk fortælling, men det er virkelighed: grønne papegøjer flyver frit rundt i stadig flere europæiske storbyer. Det er ikke længere kun et sydeuropæisk fænomen – disse farverige fugle breder sig støt nordpå og dukker op i bymiljøer, hvor ingen for et par årtier siden ville have forventet dem.

Men hvor stammer de egentlig fra? Og bør vi bekymre os om deres tilstedeværelse?

Hvordan endte eksotiske papegøjer i vores byer?

Svaret er enkelt, men fascinerende. De vilde bestande i Europa stammer primært fra undslupne eller bevidst frigivne kæledyr. Gennem årtier har papegøjer, der er sluppet ud af bure eller simpelthen er blevet sat fri af deres ejere, fundet hinanden og dannet levedygtige kolonier i byerne.

Den mest udbredte art er den halsringede parakeet (Psittacula krameri), også kaldet den rosenomsnoede parakeet. Den er hårdfør, tilpasningsdygtig og ekstremt intelligent – egenskaber der gør den i stand til at overleve selv i et mere tempereret klima end sit oprindelige hjemland i Sydasien og Afrika.

Nogle historier peger på spektakulære masseflugtscenarier som årsag til de første kolonier. Andre steder er det sket gradvist, fugl for fugl, over mange år.

Hvad spiser de, og hvordan lever de i byerne?

Disse papegøjer er alt andet end kræsne. De lever af frø, frugter, bær, knopper og blomster – og i bymiljøer har de let adgang til alt dette via parker, haver og træer langs gaderne. De er særligt glade for frugttræer og finder rigelig føde i bymiljøets grønne områder.

De er flokdyr og ses ofte i støjende grupper, der fouragerer sammen i dagtimerne. Om natten samles de i store fælles sovepladser, typisk i tæt bevoksede parkområder eller langs åer og kanaler.

Udgør de grønne papegøjer en trussel mod hjemmehørende fugle?

Det er her, billedet bliver mere komplekst. Eksperter er ikke enige om, i hvilken grad papegøjerne udgør en reel trussel mod den lokale natur og de hjemmehørende fuglearter.

Det primære bekymringspunkt handler om konkurrence om redepladser. Halsringede parakeeter redder i hulheder i træer – de samme hulheder, som hulrugende fugle som spætter, stære og mejser er afhængige af. Studier fra lande med store bestande har vist, at papegøjerne i visse tilfælde kan fortrænge andre arter fra attraktive redepladser.

Samtidig er der dem, der peger på, at effekten i praksis er begrænset, særligt i områder med endnu relativt små papegøjebestande.

Hvad siger forskningen?

Forskning fra lande som Belgien, Holland, Spanien og Storbritannien – hvor papegøjekolonier er langt mere etablerede – viser blandede resultater. I områder med høj papegøjetæthed er der observeret en negativ effekt på blandt andet stærens ynglesucces. Til gengæld er den generelle påvirkning på biodiversiteten stadig under aktiv undersøgelse.

Det er derfor svært at give et entydigt svar – men det er et spørgsmål, som biologer og naturforvaltere tager alvorligt.

Kan papegøjerne skade afgrøder og haver?

Et andet diskussionspunkt er landbrugsskader. I lande med store, veletablerede bestande er der dokumenterede tilfælde af, at papegøjeflokkene beskadiger frugtplantager og kornavl i betydeligt omfang.

I et bymæssigt sammenhæng kan de også være en kilde til frustration for haveejere, da de er særligt effektive til at plyndre frugttræer og bærbuske. Alligevel er de fleste møder med disse fugle i bymiljøet langt mere charmerende end problematiske.

Er papegøjerne beskyttede i Europa?

Det juridiske landskab er en smule kompliceret. I EU er invasive ikke-hjemmehørende arter reguleret af særlig lovgivning, og den halsringede parakeet befinder sig i en juridisk gråzone i mange lande – den er ikke på EU's officielle liste over invasive arter med bekymrende status, men den er heller ikke ubeskyttet i alle sammenhænge.

Forskellige lande håndterer situationen forskelligt, og debatten om, hvorvidt og hvordan bestandene skal reguleres, er stadig i gang i mange europæiske lande.

En fugl der deler vandene

Få bydyr vækker så stærke og modstridende følelser som de grønne papegøjer. For mange byboere er de en kilde til glæde og undren – et farverigt syn midt i den grå hverdag. For naturforvaltere og biologer er de en påmindelse om, hvor komplekse konsekvenserne af menneskelig indblanding i naturen kan være.

Uanset hvad fremtiden bringer, er de grønne papegøjer kommet for at blive – i hvert fald for en god stund endnu. Og deres tilstedeværelse stiller os over for vigtige spørgsmål om, hvordan vi forvalter vores byer og den natur, vi deler dem med.