Farvel airfryer: dette nye køkkenapparaat tilbyder ni tilberedningsmetoder og går langt videre end simpel fritering

En ny køkkenrevolution er i gang

Lunkne pommes frites, kyllingenuggets der er blevet en anelse for tørre, og den evige summen fra ventilatoren der bare fortsætter. En ung far i en lille bylejlighed skubber en hverdagsaften apparatet til side for at gøre plads. Ved siden af ham, stadig halvt i æsken: et nyt køkkenmonster med en blank skærm og ni mystiske ikoner.

Han trykker på touchskærmen og scroller forbi "dampning", "slowcook", "grillning", "fermentering". Pludselig føles airfryeren som noget fra 2018 – ligesom fidget spinners og bananabread. Hans kæreste kigger op fra sin laptop og siger halvt leende: "Hvis det her virkelig kan det hele, ryger halvdelen af vores køkkenskabe." Han starter det første program. Apparatet er næsten lydløst. Og så lugter køkkenet pludselig anderledes end normalt.

Derfor mister airfryeren sin trone

For et par år siden var det enkelt: ville du "friture sundt", købte du en airfryer. Punktum. I dag føles det apparat overraskende begrænset. Kun varm luft, en kurv, et par bip – færdigt. Mens producenter nu promoterer en ny slags alsidigt apparat: den multifunktionelle kogningsovn med ni programmer i én enhed.

Du sætter den på bordet, tilslutter den, og pludselig kan du ikke bare bage, men også dampe, riste, efterligne sous-vide og fermentere yoghurt. Airfryeren reduceres til "det der til frysepommes frites om fredagen". Denne nye generation af køkkenapparater lover noget andet: mere smag, mere tekstur, men også mere ro. Færre apparater på køkkenbordet. Mindre støj i hverdagen.

Se blot på tallene: besiddelsen af airfryere har været stabil i årevis, mens salget af multifunktionelle kombinationsapparater stiger markant. Forhandlere fortæller, at kunder eksplicit spørger efter apparater med "mindst otte funktioner". Det er ikke længere en trend – det er et tydeligt skifte i, hvordan vi ønsker at lave mad. Ét apparat, ni måder at tilberede på. Og ja, "airfry" er stadig med, men det er nu blot én af mange knapper.

En ung professionel i Aarhus fortalte, hvordan hun bogstaveligt talt satte sin airfryer til salg, efter hun havde testet et sådant nyt kombinationsapparat. Først som en slags spøg, bare for at se om det virkelig gjorde en forskel. Efter tre uger var beslutningen klar: "Min airfryer kunne egentlig kun én ting. Det her apparat tænker med mig." Hendes ordvalg er interessant. Ikke længere bare hurtigt og sprødt, men intelligent, stille og varieret. Apparatet som en tavs køkkenassistent.

Hvad dette nye køkkenapparaat gør anderledes

Den der tænder for sådan et apparat for første gang, bemærker især én ting: stilhed. Mindre aggressiv ventilator, mindre brutal varme. De ni tilberedningsmetoder er ingen markedsføringstrick, men derimod forskellige måder at styre varme og fugt på. Ved "dampning" forbliver din laks blank og saftig, ved "grillning" får du mørke, sprøde kanter, og ved "slowcook" falder kødet fra hinanden med et blidt puf fra gaflen.

Den variation betyder, at du ikke længere presser alt ind i én tilstand – fuld fart med varm luft. Du kan tilberede den samme blomkål på tre helt forskellige måder, blot ved at vælge et andet ikon. Det er præcis her airfryeren halter bagud: med tiden smager det hele lidt ens. Med den nye generation af apparater får du lag i smagen tilbage – uden at du behøver at være professionel kok.

Vi kender alle det øjeblik, hvor man kigger ned på tallerkenen og tænker: "Er det det her?" Tør kyllingebryst, kedelige kartoffelstykker, alt drevet op til samme temperatur. Disse alt-i-ét køkkenapparater leger netop med tid og fugt. Dampning bevarer vitaminer og farve. Regenerering giver rester et nyt liv uden at udtørre dem. Fermentering lader dig lave din egen kimchi eller yoghurt ved en konstant, mild varme. Det er alle variationer over det samme løfte: mindre madspild, mere glæde ved bordet.

En familie fra Odense brugte i starten deres nye apparat mest som en luksuriøs ovn. Indtil teenagerdatteren begyndte at efterligne opskrifter fra sociale medier: dampede boller med pulled chicken, hjemmelavet granola ved lav temperatur, overnight slowcook havregrød der stod varm klar om morgenen. Faren grinede af det i starten og savnede sin gamle airfryer "til den hurtige snack". En måned senere lavede han selv hver søndag en portion grøntsagschips på tørrestationen. Airfryeren endte bogstaveligt talt i kælderen.

Deres oplevelse peger på noget større: vi vil stadig have bekvemmelighed, men ikke på bekostning af smag og variation. Et apparat der kan bage, grille, dampe og slowcooke på én gang, giver valgfrihed. Du behøver ikke længere vælge mellem hurtigt og godt. Teknologien – sensorer, præcis temperaturregulering, fugtighedsmåling – gør det muligt for ét apparat at tilpasse sig, hvad du putter i det. Hvor airfryeren primært handlede om tidsbesparelse, handler denne nye generation om kontrol over dit eget køkken.

Sådan får du mest ud af de ni tilberedningsmetoder

Start ikke med den mest komplicerede opskrift fra kogebogen. Vælg tre enkle retter du spiser ofte: grøntsager, kylling eller tofu, og kartofler eller ris. Tilbered dem på tre forskellige programmer over tre aftener. Bag dine grøntsager ved høj temperatur den første aften, damp dem en anden dag, og rist dem langsomt med lidt fedt den tredje gang.

Din smagsans lærer dermed, hvad de ni funktioner gør – helt uden teori. De fleste mennesker hænger fast i "airfry" og "ovnfunktion", mens det netop er dampning og slowcook der gør den største forskel i den daglige madlavning. Et andet klogt trick: programmér ét fast yndlingsprogram med timer til din hverdagspastaret. Når du kommer hjem, er maden varm – uden at den er kogt i stykker. En lille rutine med stor effekt på din aften.

Lad os være ærlige: ingen laver virkelig den megakomplekse femretters menu fra bogen hver uge. Det der virker, er mini-ritualer. Onsdag er altid dampningsdag for grøntsager, søndag er slowcook til rester, fredag er grilldag. Du behøver ikke mestre det hele for at mærke en enorm forskel. Disse apparater er skabt til at tilgive fejl: et enkelt grad mere eller mindre, et minut ekstra – det mislykkes sjældent fuldstændigt.

Alligevel går det ofte galt på de samme punkter. Folk propper risten for fuld, bruger altid samme temperatur eller glemmer at forvarme inden grillning. Eller de ved ikke, at du for sprøde pommes frites bør dampe kort først og derefter bage dem færdige. Den slags små misforståelser er grunden til, at mange siger: "Det er ikke meget anderledes end min airfryer." I praksis handler det blot om at justere én eller to vaner – ikke om endnu et madlavningskursus.

"Siden jeg fik det apparat, spiser jeg ikke nødvendigvis 'sundere' – jeg spiser bare med mere lyst. Og det kan mærkes på alt, selv på hvor stille der er ved bordet," fortalte en bruger.

Den sætning bliver hængende, fordi den rammer præcis, hvorfor disse apparater vinder terræn så hurtigt. Mindre stress, mindre larm, mere tid sammen ved bordet. For at gøre det overskueligt:

• Brug maksimalt 70% af bagekapaciteten – så cirkulerer varmen ordentligt.
• Kombinér varme og fugt: damp først, grill derefter kort for sprøde kanter.
• Vov at tilberede lavt og langsomt – smagen udvikler sig over tid, ikke i hast.
• Sæt én dag om ugen af som "restedag" og brug regenereringsfunktionen.
• Prøv at sætte din airfryer i skabet i stedet for på køkkenbordet. Se hvad der sker.

Hvor alt dette fører hen i dit køkken

Skiftet fra airfryer til ni-i-ét-køkkenapparaat handler ikke kun om gadgets. Det siger noget om, hvordan vi ønsker at leve. Færre ting, flere funktioner. Mindre larm, mere ro. Vi vil stadig have mad hurtigt på bordet, men vi er trætte af, at det hele kommer fra den samme lunkne varme luft. Den første generation af airfryere lærte os noget vigtigt: madlavning kan være hurtigere, nemmere og mere fedtfattig. Nu er vi klar til næste skridt.

Du kan se det i måden folk taler om deres køkken. Ikke længere: "Jeg har en frituregryde, en ovn, en damper og en yoghurtmaskine." Men: "Jeg har det ene apparat der gør det hele." Det er næsten blevet et samtaleemne, ligesom den første opvaskemaskine i sin tid. Venner spørger: virker den dampning virkelig? Bliver kød brunet nok? Kan man bage brød i den? Svarene kommer ikke fra manualer alene, men fra delte erfaringer, billeder, små fiaskoer og succeser.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt rutiner kan vende. I dag tror du måske ikke, du kan klare dig uden airfryeren. Om et par måneder samler den måske støv i et skab, fordi du foretrækker at dampe, grille og slowcooke i stilhed. Det handler ikke om loyalitet over for et mærke eller en model, men om hvad der om aftenen står på bordet – og hvordan I sidder samlet omkring det. Måske er det den største fordel ved disse nye apparater: ikke kun ni tilberedningsmetoder, men ni nye måder at se sit eget køkken på.

Ofte stillede spørgsmål

• Er et ni-i-ét apparat virkelig en erstatning for min airfryer? Ja, næsten alle modeller har en "airfry"-funktion, men tilføjer derudover ekstra teknikker som dampning og slowcook.
• Har jeg stadig brug for en separat ovn, hvis jeg køber dette apparat? For de fleste husstande nej: halvbagt brød, ovnretter og bagværk lykkes fint, selvom en stor indbygningsovn stadig er praktisk til virkelig store fade.
• Bruger det ikke meget mere strøm end en airfryer? Toppeffekten er sommetider højere, men fordi apparatet opvarmer mere præcist og effektivt, ender det samlede forbrug per ret ofte på samme niveau eller lavere.
• Er det ikke for kompliceret med alle de programmer? De fleste apparater har forudindstillinger, og du kan sagtens starte med bare tre funktioner: bagning, dampning og grillning. Resten kommer af sig selv.
• Hvilke retter gør den største forskel sammenlignet med en airfryer? Grøntsager (dampede eller langsomt ristede), gryderetter på slowcook og rester der på regenereringsfunktionen smager næsten som nylavet.