I Danmark bar en sæddonor med 200 børn en sjælden mutation, der kan udløse børnekræft

Hvordan én donor blev biologisk far til næsten 200 børn

Det lyder som plottet i en tv-serie, men det foregår i virkeligheden. En enkelt donor tilknyttet en af verdens største sædbanker viste sig at bære en sjælden genetisk mutation, der øger risikoen for kræft hos børn.

Danmark er siden længe blevet betragtet som et eksportland for sæddonorer. Landet er hjemsted for European Sperm Bank, en kommerciel aktør der leverer til fertilitetsklinikker verden over. Mellem 2006 og 2022 donerede en dansk mand under pseudonymet "Kjeld" så mange gange, at hans sæd anslås at have resulteret i 197 børn i 14 lande. Alene i Danmark drejer det sig om 99 børn.

For hundredevis af barnløse par betød det en mulighed for at stifte familie, når naturlig befrugtning ikke lykkedes. Mange af disse børn vokser op uden kendte helbredsproblemer relateret til donoren. Men så begynder de første advarselssignaler at dukke op.

I april 2020 kontakter en læge den danske sædbank. Et barn, undfanget med "Kjelds" sæd, får en kræftdiagnose og bærer en påfaldende genetisk afvigelse. I første omgang ser det ud til at være et isoleret tilfælde. Tre år senere kommer endnu en indberetning: et andet barn fra en anden familie med en lignende kræftdiagnose og den samme mutation.

Først da flere børn fra forskellige familier fik lignende diagnoser, blev forbindelsen draget til én og samme donor.

Disse indberetninger udløser en dybdegående genetisk undersøgelse af donoren og de opbevarede sædprøver, og her afsløres en sjælden og kompleks virkelighed.

TP53-genet – vores DNA's vigtigste vogter

Centralt i denne sag står ét gen: TP53. Det kodes for et protein, der ofte kaldes "genomets vogter" – og det er ikke uden grund. Proteinet p53 overvåger løbende tilstanden af DNA i cellerne.

Når DNA beskadiges, stopper p53 celledelingen og giver cellen tid til at reparere fejlene. Lykkes det ikke, aktiverer p53 et kontrolleret selvdestruktionsprogram, så cellen dør. På den måde forhindrer det defekte celler i at dele sig ukontrolleret og danne en tumor.

Hvis TP53 selv indeholder en fejl, fungerer dette kontrolsystem ikke længere korrekt. Det kan give en arvelig disposition for forskellige kræftformer, ofte allerede i en tidlig alder. Mutationer i TP53 ses blandt andet ved det såkaldte Li-Fraumeni-syndrom, hvor børn og unge voksne har en markant forhøjet risiko for flere kræfttyper.

En sjælden mosaikmutation

Situationen hos den danske donor er særlig bemærkelsesværdig. Sædbanken oplyser, at der er tale om en sjælden, hidtil ukendt TP53-mutation, som kun findes i en del af hans sædceller. I resten af hans krop er den ikke til stede.

Donoren fremstod rask og bar ikke mutationen i alle sine celler – men en del af hans sæd indeholdt alligevel en alvorlig genetisk risiko.

Dette mønster kaldes en mosaikmutation. Den opstår ofte sent under fosterudviklingen eller under dannelsen af kønsceller. Resultatet er, at nogle celler bærer fejlen, mens andre ikke gør. Personen selv kan derfor tilsyneladende være fuldt rask, mens hans eller hendes kønsceller alligevel bærer en arvelig risiko.

Det betyder ikke, at alle børn undfanget med denne donors sæd har arvet mutationen. Sandsynligheden afhænger af, hvor mange sædceller med mutationen der var til stede, og hvilke der i sidste ende blev brugt ved befrugtningen.

Hvordan slap mutationen igennem screeningen?

Sædbanker udfører omfattende screeningsprogrammer. Typisk indgår følgende:

• Medicinske spørgeskemaer om familiehistorie og arvelige sygdomme
• Blodprøver for infektioner som hiv, hepatitis og kønssygdomme
• Genetiske tests for kendte og relativt hyppige mutationer
• Analyse af sædkvalitet: antal, form og bevægelighed af sædceller

Hos denne donor forblev TP53 uden for synsfeltet. Der er flere forklaringer på det:

• TP53-mutationer indgår normalt ikke i standardscreeningspaneler for donorer, fordi de er sjældne.
• Mutationen var ikke tidligere beskrevet og fandtes derfor ikke i nogen referencedatabase.
• Fordi fejlen kun fandtes i en del af sædcellerne, ville en DNA-analyse fra blod ikke afsløre nogen afvigelse.

Først da flere børn fra forskellige familier og lande fik kræftdiagnoser i usædvanlig ung alder, opstod mistanken om, at en fælles genetisk faktor var på spil.

Sædbankens reaktion og konsekvenser for familierne

Efter den anden indberetning foretages yderligere analyser af donorens frosne sædprøver. Disse afslører den sjældne TP53-mutation. Sædbanken stopper straks udleveringen af hans sæd og orienterer de fertilitetsklinikker, der stadig har lagre.

Banken lover åbenhed – men forældre og børn sidder tilbage med frygt, usikkerhed og mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden.

Situationen berører flere grupper på forskellig vis:

For nogle familier betyder det, at de nu må opsøge en klinisk genetiker med deres barn. Her følger typisk en genetisk test for at afgøre, om barnet bærer TP53-mutationen. Er det tilfældet, kan regelmæssige kontroller – herunder billeddiagnostik og blodprøver – hjælpe med at opdage eventuelle tumorer på et tidligt tidspunkt.

Debatten om grænser og regler for sæddonorer

Sagen om "Kjeld" giver næring til en bredere debat, der har ulmet i nogen tid around kommercielle sædbanker. Én donor der biologisk set er far til næsten 200 børn rejser alvorlige spørgsmål – selv uden genetisk risiko. Chancen for, at halvsøskende ubevidst mødes som voksne og får børn sammen, stiger markant med så mange afkom.

Mange lande har grænser for antallet af børn pr. donor, men disse regler varierer kraftigt. Nogle steder gælder loftet kun inden for landets grænser og ikke globalt. Kommercielle banker leverer ofte til flere kontinenter, og det samlede antal efterkommere pr. donor kan derved blive meget højt.

Genetikere argumenterer i stigende grad for:

• Strammere lofter for antallet af børn pr. donor, også talt internationalt
• Udvidelse af den genetiske screening med fokus på gener som TP53
• Langsigtet overvågning af donorbørn, så mønstre opdages hurtigere
• Klare protokoller for kommunikation til forældre ved genetiske hændelser

Hvad betyder det for kommende forældre i Danmark og resten af Norden?

Mange par og enlige i Norden benytter sig af donorsæd, herunder fra danske banker. Sagen kan nu give anledning til tvivl: Hvor sikre er disse donationer egentlig?

Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste børn undfanget med donorsæd ikke udvikler arvelig kræft. Den grundlæggende risiko forbliver lav. Men genetiske risici kan aldrig fuldstændigt udelukkes, heller ikke ved grundig screening – og det gælder i øvrigt også for naturlig befrugtning.

For kommende forældre kan det være en fordel at stille konkrete spørgsmål til fertilitetsklinikken inden behandlingen:

• Hvilke genetiske tests gennemgår donorerne præcist?
• Hvor mange børn må én donor have, også på tværs af landegrænser?
• Hvad sker der, hvis et genetisk problem opdages på et senere tidspunkt?

Klinikker der svarer åbent og ærligt på disse spørgsmål, opbygger større tillid hos deres patienter. Og patienter kan på den baggrund bedre vurdere, hvilken risiko de finder acceptabel.

Genetisk rådgivning og livet med en forhøjet kræftrisiko

Opdages en TP53-mutation hos et barn, forandrer det hele det medicinske forløb. Mange familier ender hos et team bestående af onkologer, genetikere og psykologer. De drøfter typisk:

• Risikoen for forskellige kræftformer i barndommen og den voksne alder
• Hyppigheden af kontroller og billeddiagnostiske undersøgelser
• Konsekvenserne for sport, skole og dagligdags aktiviteter
• Spørgsmålet om andre familiemedlemmer bør testes

Tidlig opdagelse kan øge overlevelseschancerne, men den konstante ventetid på dårlige nyheder er en tung psykisk byrde. Mange forældre søger derfor støtte i netværk med ligesindede eller hos psykologer.

Denne sag illustrerer, hvordan reproduktiv medicin, genetik og etik i stigende grad er flettet uløseligt sammen. Nye testteknikker gør mere synligt, men skaber også flere dilemmaer. Hvornår er en risiko stor nok til at afvise en donor? Og hvor meget usikkerhed kan forældre og børn bære?

Fertilitetsspecialister forventer, at donorprogrammer i de kommende år i langt højere grad vil anvende avanceret DNA-analyse som whole exome sequencing. Det kan afsløre sjældne mutationer hurtigere, men øger også sandsynligheden for tilfældige fund, hvis betydning ikke er umiddelbart klar. For fremtidige forældre bliver samtalen om risiko, sandsynlighed og valg dermed endnu mere kompleks – men også mere ærlig.