Velkommen til laboratoriet på Ansager Dyrehospital.
I det følgende præsenteres en oversigt over de former for laboratoriediagnostik, vi udfører på vores laboratorium. Oversigten indeholder ud over normalværdier en mindre vejledning i anvendelighed og tolkning af de enkelte test.
Vores dyrlæger har stor erfaring i de enkelte tests relation til kliniske fund, og vil til enhver tid stå til rådighed for spørgsmål, tolkning og kommentarer vedrørende de indsendte prøver. Ring derfor gerne til os for nærmere forklaring eller vejledning vedrørende indsendelse af prøver.
Vi udfører i laboratoriet egne målinger af hæmatologi og enzymer på blod med Idexx laboratorieudstyr. Ved personlig indlevering af blodprøver, vil der ofte være mulighed for svar samme dag, hvis der er brug for akut svar. Ring gerne forud for individuel aftale.

De enkelte tests, anvendelighed, indsendelse og forsendelsesmaterialer.

Profilundersøgelser på blod:

Hæmatologisk profil. Inkluderer blandt andet erytrocyttal, hæmatokrit, leucocyttal, differentialtælling og blodplader. Vurderes bedst på prøver fra heste, der har været i ro i længere tid, da milten ved arbejde, frygt eller ophidselse sammentrækkes reflektorisk og får specielt hæmoglobinindhold og erytrocyttal til at stige. Indsend EDTA-stabiliseret blod.

Sundhedskontrol – Træningsprofil. Inkluderer hæmatologisk profil samt enzymerne ASAT, CPK og AKLP. Indsend EDTA og heparin-stabiliseret blod.

Stor profil – inklusive organenzymer. Inkluderer hæmatologisk profil samt glucose, urea, creatinin, calcium, total Protein, Albumin, Globulin, ASAT, AKLP, GGT, total billirubin, triglycerid, CK og LDH. Indsend EDTA og heparin-stabiliseret blod.

Enkelte undersøgelser på blod:
Indsend gerne EDTA- og heparinstabilliseret blod, hvis ikke andet er angivet.

Hæmoglobin, hæmatokrit, erytrocyter. Vurderes bedst på prøver fra heste, der har været i ro i længere tid. Da milten sammentrækkes reflektorisk og får hæmoglobinindholdet til at stige ved frygt, ophidselse og arbejde. Hæmokoncentration kan forekomme enten som følge af dehydrering eller ved såkaldt "overtræningssyndrom", hos heste som præsterer dårligt, taber kondition og drikker for lidt. Anæmi forekommer sjældent som primær lidelse hos hest. Oftere er det en sekundær lidelse som følge af en anden primær lidelse. Dette kan være bakteriel eller viral infektion, parasitter eller metaboliske anomalier. Ofte kræver fund af anæmi andre mere specifikke undersøgelser for at afsløre primærlidelsen. Egentlig fejlernæring hos heste forekommer sjældent, men mineral og vitamin ubalancer kan være årsagen. Anæmi som primær lidelse ses oftest ved akut blødning.

Leucocyter. Leucocytose (forhøjet leucocyttal) forekommer ofte i forbindelse med både septiske og ikke septiske infektioner. Hos føl ses der ofte markant leucocytose som respons på bakteriel infektion. Leucopeni (lavt leucocyttal) ses ofte i forbindelse med akutte virale og bakterielle infektioner. Det ses både i forbindelse med kliniske symptomer og før disse bliver synlige.

Differentialtælling. Neutrofili ses mest ved infektioner af bakteriel oprindelse. Neutropeni kan ses i den akutte fase af en virus- / bakterie infektion, hvor andelen af lymfocyter i stedet er stigende. Forhøjet andel af lymfocyter kan også ses i den mere kroniske fase af en virusinfektion. Forhøjet andel af monocyter ses ofte ved tilstande, hvor der kræves fagocytær aktivitet, som kroniske supurative betændelser og vævsnekrose. Forøget andel af eosinofile ses ofte i forbindelse med parasitært belastede heste, eller heste der er allergisk stimulerede. Differentialtælling laves både maskinelt og manuelt på stabiliseret blod. Ved manuel tælling stryges en dråbe blod ud på et objektglas og lufttørres inden indsendelse.

Blodplader. Forhøjet antal blodplader forekommer kun yderst sjældent hos heste og ses som regel i forbindelse med bakteriel infektion. Lavt antal blodplader kan reflektere enten nedsat produktion, øget forbrug eller udefra kommende faktorer som medicinanvendelse. Trombocytopeni ses somme tider ved heste med virusinfektioner. Nedsat produktion af blodplader kan være forbundet med toksiske tilstande og tumorer. Trombocytopeni kan også ses i forbindelse med Dissemineret Intravaskulær Koagolupati (DIC), som ofte er en alvorlig komplikation til akut enterocolitis.

SAA, Serum Amyloid A. Er et yderst sensitivt, hurtigt reagerende inflammatorisk protein. Måling af dette enzym kan være meget hjælpsomt i monitoreringen af de tidlige tegn på infektion og af en evt. infektions respons på behandling. De fleste heste har normalt intet måleligt niveau af SAA. Ved en akut, og specielt septisk infektion, vil niveauet stige meget hurtigt til over 20 mg/L (Inden for 24 timer). Ofte vil det hurtigt være over 100 mg/L. Maksimum niveau nås som regel inden for det første døgn, og der ses et hurtigt fald mod normalt niveau, hvis infektionen kontrolleres gennem effektiv terapi. SAA er også yderst nyttigt til at monitorere neonatale føl, for om de udvikler septikæmi og behøver antibiotika terapi. SAA udføres på både serum og plasma.

Glucose. Er hos den voksne hest mest anvendelig til diagnose af Cushings syndrom. Glucose niveau i blodet er også anvendelig til monitorering under behandling af heste med leverskader. Hos det neonatale føl er hypoglycæmi ofte et udtryk for septikæmisk tilstand. Prøver til glucose måling må være laboratoriet i hænde inden for få timer efter udtagelsen eller være udtaget i fluorid antikoagulans.

Urea. Produceres i leveren ved metabolisme af ammoniak. Forhøjelse ses ved unormal nyrefunktion samt ved nogle tilfælde af græssyge.

Creatinin. Dannes i musklerne og udskilles via nyrene. I normale heste er produktionen helt konstant. Forhøjelse kan derfor som regel relateres til nedsat nyrefunktion (nedsat glomerulær filtrering).

Calcium. Findes mest i bundet form i knoglerne. Nedsat mængde frit calcium i blodet ses ved en række metaboliske lidelser og ved nedsat nyrefunktion.

TP, Total Protein. Er anvendelig ved monitorering af mere generelle kropsfunktioner. Forhøjet totalprotein ses ved mere kroniske infektionssygdomme. Nedsat protein indhold ses bl.a. ved nedsat leverfunktion, proteintab gennem enteritis eller enteropati samt ved nephropati.

Albumin. Dannes i leveren. Nedsat produktion findes ved leversygdom og dårlig ernæring. Øget udskillelse ses ved nyresygdom og enteritis eller enteropati.

Globulin. Ses forhøjet ved kroniske infektionssygdomme, parasitinfektioner og nogle former for neoplasi.

ASAT, Aspartat Aminotransferase. Forhøjelse ses ved akutte leversygdomme samt ved akut myopati. Ved myopati (nyreslag) nås en maksimal forhøjelse inden for 24-48 timer, hvorefter værdien i løbet af 10-21 dage langsomt vender tilbage til udgangsniveau. Taget sammen med CK 10-14 dage efter akut myopati kan det være en nyttig guide m.h.t. helbredelse og tilbagevenden til normalt arbejde.

AKLP, Alkalisk Phosfatase. Er ofte forhøjet i forbindelse med anormaliteter i knoglemetabolismen eller tarmfunktionen. AP er ofte et nyttigt assay til screening af voksende føl med vækstbetingede lidelser. Ligeledes er det et nyttigt assay til overvågning af åringer og yngre heste i træning for eventuelle vækstproblemer.

GGT, Gamma Glutasmyl Tranferase. Forhøjelse ses ofte I forbindelse med hepatopati. Enzymet har en meget høj specificitet for leversygdom.

Total Bilirubin. Måling af dette enzym er ofte nyttig ved differentiering af anæmi og gulsot. Det kan være forhøjet hos heste, der af den ene eller anden grund har sultet i et stykke tid uden det kan forbindes med specifik sygdom.

Trigycerid. Er ofte forhøjet i forbindelse med leversygdom. Er også ofte forhøjet hos føl med septikæmi.

CK, Creatinin Kinase. Er forhøjet i den helt akutte fase af myopati. Niveauet topper ofte allerede efter 6-12 timer og normaliseres inden for 3-4 dage.

LDH, Lactat Dehydrogenase. Forhøjes ved nedbrydning af væv. Forhøjes bl.a. ved hæmolyse samt transudat og eksudat fra bl.a. inficerede sår.

IgG i følblod. SNAP test. Er en semikvantitativ test til bestemmelse af immunglobulin. Overførsel af maternelle antistoffer via kolostrum er essentielt for nyfødte føl. Ved denne test, som har vist stor sensitivitet og specificitet, kan indholdet af IgG bestemmes som mindre end 400 mg/dL, mellem 400 og 800 mg/dL og over 800 mg/dL. Et indhold på over 800 mg/dL anses for sufficient. Et indhold på mellem 400 og 800 mg/dL anses som værende i risikozonen, så føllet må monitoreres tæt. Et indhold under 400 mg/dL anses for lavt og tilførsel af antistoffer udefra anses for nødvendigt. Føllet bør være mere end 36 timer gammelt før testen er repræsentativ.

Andre undersøgelser:

Celletælling på synovi. Bruges til at differentiere mellem infektiøs eller traumatisk betinget artritis. Normalt er der meget få leucocyter i synovi (<200/ml) Ved traumatisk betinget artritis stiger leucocyttallet ofte let (5.000-10.000/ml). Ved infektiøs artritis er leucocyttallet ofte meget forhøjet (>400.000/ml). Dyrkning fra synovi fra et inficeret led vil i de fleste tilfælde ikke afsløre bakteriel vækst. I et sådan tilfælde vil en celletælling i stedet give et brugbart alternativ i differentieringen af diagnosen. Synovi tappet i et EDTA-glas giver den bedste mulighed for celletælling.

Cytologi på trachealskylleprøve og bronchoalveolær lavage (BAL). Differentialtælling af cellerne fra en trachealskylleprøve eller en BAL vil ofte kunne fortælle noget om ætiologi og sværhedsgrad af inflammation i de nedre luftveje. Skyllevæske udstryges på et objektglas og lufttørres inden indsendelse til laboratoriet.

Bakteriologisk undersøgelse på endometriebiopsi eller svaber. Der dyrkes aerobt og aflæses for vækst efter 24 og 48 timers inkubation. Ved positiv vækst laves også resistensundersøgelse med Neo-Sensitabs. Det er muligt at typebestemme de mest gængse uterine bakterietyper. Det anbefales at prøven når laboratoriet inden for 24-48 timer for et sikkert dyrkningsresultat. Svaberprøver indsendes bedst i transportmedium. Biopsier til dyrkning indsendes bedst i et sterilt glas, evt. et ustabiliseret blodprøveglas.

Cytologi på endometriebiopsi eller svaber. Tilstedeværelse af neutrofile granulocyter i et aftryk fra en endometriebiopsi eller udstrygning fra en endometriesvaber er en god indikator for endometritis. Den udtagne biopsi eller svaber stryges ud på et objektglas og lufttørres inden forsendelse til laboratoriet.

Histologi på endometriebiopsi. Vurdering af histologiske forandringer samt eventuelle cellulære infiltrationer på endometriebiopsier kan give nyttige oplysninger og hjælp til opstilling af adækvat behandling i forbindelse med endometritis. Ligeledes vil det ud fra en egentlig klassificering af forandringerne ofte være muligt at fastslå en prognose for opnåelse af drægtighed (Kenney´s klassificeringssystem).
Ansager Dyrehospital har en aftale med Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg om proces, fremstilling og farvning af histologiske snit af endometriebiopsier. Indsendelsesrekvisitioner samt forsendelseskuverter kan rekvireres ved henvendelse til vores kontor. De færdige præparater videresendes efter proces på Sydvestjysk Sygehus automatisk til Ansager Dyrehospital, som foretager den endelige mikroskopering og histologiske vurdering. Biopsierne fikseres og sendes i 4 % formaldehyd umiddelbart efter udtagning.

Sædundersøgelse, flouroskopi. Ved farvning og automatiseret flourescensmikroskopi på Nucleocounter SP-100 får man et meget præcist mål for indholdet af sædceller i en sædprøve. Ligeledes er det efterfølgende muligt at måle viabiliteten i sædprøven. Viabiliteten er andelen af sædceller som har en fungerende cellemembran. Viabiliteten i en sædprøve er tættere korelleret til fertilitet end en almindelig måling af motilitet vil være. Måling af koncentration og viabilitet kan laves både på frisk ufortyndet sæd, fortyndet kølet sæd samt på frost sæd. Ring venligst på forhånd og aftal nærmere vedrørende den enkelte forsendelse. Det er muligt at få tilsendt transportmateriale samt fortyndere.

Sædundersøgelse, differentialtælling. Et eosin/nigrosin farvet præparat giver oplysninger om andelen og typen af misdannede sædceller. Ligeledes er det muligt at udregne vitaliteten for den enkelte sædprøve, som andelen af sædceller der ikke optager farvestof. Send gerne et præparat udstrøget med eosin/nigrosin direkte efter tapning sammen med en prøve af fortyndet kølet sæd.

Gødningsundersøgelse. Laves rutinemæssigt ved både Mc Master og flotationsundersøgelse. Der undersøges derfor for både æg af rundorm samt bændelorm. Gødningsprøver indsendes i lufttætte beholdere. De skal helst være frisk afsatte eller rektalt udtagne for at undgå klækning af æg samt forurening.

Larvedyrkning. Ved fund af mere end 150 rundormeæg pr. gram gødning anbefales larvedyrkning. Det er ved denne undersøgelse muligt at skelne mellem æg fra små blodorm (Cyathostomer) og blodorm (Strongylus Vulgaris).

Normalværdier:

Unge heste Udvoksede heste
Hæmoglobin (blod%) g/dl 10,5 - 15,0 11,0 - 16,0
Erytrocyter 1012/l 7,5 - 11,5 6,4 - 10,4
Hæmatokrit % 30,0 - 47,0 31,0 - 46,0
Total leucocyter 109/l 5,0 - 11,0 5,0 - 10,0
Neutrofile % 40,0 - 60,0 40 - 65,0
109/l 2,5 - 6,9 2,5 - 7,5
Lymfocyter % 24 - 45 21 - 42
109/l 1,5 - 5,1 1,3 - 4,9
Monocyter % 2,0 - 5,0 2,0 - 6,0
109/l 0,2 - 0,6 0,2 - 0,8
Eosinofile % 1,0 - 8,0 1,0 - 8,0
109/l 0,1 - 1,0 0,1 - 1,0
Basofile % 0,0 - 1,0 0,0 - 1,0
109/l 0,0 - 0,1 0,0 - 0,1
Blod plader K/µL 100 - 250 100 - 400
Serum aqmyloid A Mg/L 0 - 10 0 - 20
Glucose mmol/L 4,0 - 8,0 4,0 - 8,0
Urea mmol/L 2,5 - 9,6 2,5 - 9,6
Creatinin µmol/L 75 - 150 75 - 150
Calcium mmol/L 2,34 - 2,96 2,34 - 2,96
Total protein g/L 47 - 72 47 - 72
Albumin g/L 20 - 40 30 - 40
Globulin g/L 20 - 50 18 - 36
AST U/L 0 - 228 0 - 228
Alkalisk Phosfatase U/L 505 - 1200 150 - 300
Gamma GT U/L 0 - 71 0 - 71
Total billirubin µmol/L 0 - 69 0 - 69
Triglycerid mmol/L 0,05 - 1,87 0,05 - 1,87
CK U/L 21 - 473 21 - 473
LDH U/L 0 - 1830 0 - 930

  • 01.jpg
  • 02.jpg
  • 03.jpg
  • 04.jpg
  • 05.jpg
  • 06.jpg
  • 07.jpg
  • 08.jpg
  • 09.jpg
  • 10.jpg

Ansager Dyrehospital ApS

Gartnerhaven 5,
6823 Ansager
Tlf. +45 7529 7066
Fax +45 7529 6014
post@ansagerdyrehospital.dk